Værdier og tilgange


ressourceorienteret menneskesyn:

Støttekonsulenterne arbejder altid ud fra en ressourceorienteret tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i det der allerede fungerer.

Læs mere

Inden enhver opstart, sikrer vi os, at matche opgaven med den rette støttekonsulent. Således sikrer vi, at borgeren har de bedst mulige forudsætninger for en positiv udvikling med en god matchet relationskompetent støttekonsulent.


Forøgelse af livskvalitet:

Støttekonsulenternes væsentligste funktion er, at medvirke til, at forøge den enkeltes livskvalitet.

Læs mere

Dette kan lade sig gøre ved at skabe en atmosfære, der er præget af respekt for det enkelte menneske og for det den enkelte bærer på og har med sig i sin rygsæk. Fra start forsøger vi at skabe tillidsfulde, trygge relationer og vi ønsker, at skabe en stemning, der fordrer trivsel og udvikling.

inddragelse

Støttekonsulenternes filosofi er, at barnet, den unge og familien er ekspert i eget liv.

Læs mere

Støttekonsulenterne vil altid have en nysgerrig tilgang til den unges meningsskabelse – som afspejler vedkommendes forståelse af sig selv og sin livsverden. For Støttekonsulenterne betyder inddragelse dermed: anerkendelse, ligeværdighed, blive hørt, set og forstået. Støttekonsulenterne møder altid den enkelte med anerkendelse og respekt, hvor alle betragtes med ligeværdige rettigheder og hvor den enkeltes synspunkter vægtes højt således den enkelte tager ejerskab i/over eget liv.

mentalisering:

Hos Støttekonsulenterne arbejder vi med mentalisering på en måde, hvor den enkeltes følelser, tanker og adfærd – særskilt fra hinanden og i kobling til hinanden.

Læs mere

Der arbejdes derfor med tilegnelsen af nye og mere hensigtsmæssige mestringsstrategier. Disse nye mestringsstrategier, som den enkelte tilegner sig, vil kunne ses i både håndteringen af egne og andres følelser, men også direkte i adfærden hos den enkelte. Hos Støttekonsulenterne arbejder vi med mentalisering som et udviklingsfremmende anker for den enkelte, hvor miljøet er kendetegnet ved at være opmærksom på egne og andres mentale tilstande – at forstå misforståelser – samt at se bag om
adfærden. Støttekonsulenternes fokus er derfor at skabe gode, sunde og udviklende miljøer og samspil baseret på ydmyghed og en livsforståelse om troen på at ting kan ændre sig. Et samspil med professionelle, der har bevidsthed om betydningen af følelser – og hvor den enkelte valideres i deres oplevelser og hvor følelser tolereres. Teorien bygger på den kendsgerning, at alle mennesker opfatter virkeligheden forskelligt, fordi de har forskellige erfaringer, interesser og viden. Når man mentaliserer forsøger man at sætte sig i et andet menneskes sted – stiller sig i den andens sko og forsøge at forestille sig, hvad den anden tænker og føler og hvorfor den anden handler, som den anden gør.

 

Støttekonsulenternes overordnede mål:

  • At arbejde vidensbaseret og ud fra en fælles faglig referenceramme, hvor Støttekonsulenternes værdier skinner igennem i ethvert møde med den enkelte
  • Arbejder ud fra de individuelle mål/pædagogiske handleplaner
  • Med inddragelse af barnets, den unges eller familiens netværk
  • At skabe positive alternativer til børn, unge eller familier gennem meningsfuld beskæftigelse, aktivt fritidsliv eller lignende
  • At styrke barnet, den unge eller familien til en selvstændig tilværelse

Metoder


Narrativ tilgang

Vi arbejder altid med en narrativ tilgang.

Ved den systemisk narrative metode betragtes barnets, den unges eller familiens problemer og udfordringer som værende mellemmenneskelige og ikke den unge selv der er problemet.

Læs mere

At der er ting i miljøet, som ikke fungerer, altså omgivelser som den unge har spejlet sig i. Med andre ord, betragtes det at problemerne ikke er iboende hos den unge. Derfor er det i barnets, den unges eller families hverdag og de systemer der er omkring dem, der skal kigges på i arbejdet for de forskellige udviklingspotentialer. Det pædagogiske personale omkring indsatsen betragtes som en essentiel
del af de systemer der er rundt om den unge – og desuden som en essentiel del af bevidningen. Metoden foreskriver desuden det at forholde sig nysgerrig og anerkendende samt at være opmærksom på egen forforståelse. At arbejde for at give og facilitere de bedst mulige omgivelser for at barnet, den unge eller familien kan spejle
sig i. En del af den systemisk narrative metode er også eksternalisering. Grundlæggende handler eksternaliseringen om det ikke er barnet, den unge eller familien som er problemet, men problemet i sig selv, som er problemet. Når man anskuer
det på en måde, at det er “dem” der er noget galt med, så er problemet blevet internaliseret. Ved at arbejde eksternaliserende muliggøres det for den enkelte at forstå, at problemet ikke er en del af den deres natur og på den måde ikke er en del af deres identitet. Herved bliver det mere overskueligt at få nye perspektiver på
problemet som helhed og dermed også at arbejde med dette.

Vores målgruppes udfordringer:
Gennem vores brede erfaring med målgruppen, vil vi efterhånden mene at være eksperter. Derfor ved vi, at den enkelte borger som oftest kendetegnet ved, at have været meget igennem. Måske har de få succesoplevelser, en negativ selvopfattelse
og kommet til pro-kriminelle holdninger. Alt dette kan være på baggrund af en følelse af ikke at være værdsat som menneske og anerkendt for sine kompetencer. Ligesom vores erfaringer siger os at omsorgssvigtede, der har en tilknytningsforstyrrelse generelt kan have svært ved at føle sig trygge og at regulere sine følelser. Ligeledes siger vores erfaring os, at de som oftest har tendens til, at have høj mentale og fysiske stresstilstande, lav selvtillid og en håbløshed om egen kunnen og fremtiden. Ligeledes have vanskeligt ved at indgå i positive relationer i længere tid af gangen, eller have en uhensigtsmæssig og destruktiv adfærd bl.a. gennem kriminalitet. Der kan være følelser som mistillid, skyld og skam; samt eventuelt have
reaktioner svarende til asymmetri eller udviklingsforsinkelser mm.
 
Hvordan arbejder vi konkret med metoden?
Gennem en systemisk narrative metode kan det være særligt relevant og at kunne udvikle den enkeltes selvforståelse gennem opbygningen af en ny fortælling – et nyt narrativ. Med denne metode kan man arbejde med den enkeltes værdier og identitet. På den måde hvor det gør det mere håndgribeligt at tilgå problemet – idet der arbejdes eksternaliserende. Den enkeltes fortællinger bliver det centrale i arbejdet med, at etablere en mening i deres kaos. Vi er hér interesseret i mangfoldigheden af fortællingerne, idet de kan komme med problemfyldte fortællinger om dem selv. Igennem de unges meningsskabelse dannes en ny fortælling, hvori deres identitet skabes/genoprettes – med afsæt i hvad der er vigtigt for dem. Som en del af den narrative tilgang som vi blandt andet benytter os af i arbejdet med barnet eller den unge, vil Støttekonsulenten altid holde øje med den enkeltes færdigheder. I samtalen har vi fokus på meningen bag barnet eller den
unges valgte strategier. Ligeledes fokus på at fremhæve at barnet eller den unge netop har gjort brug af en strategi, trods det ikke har været en bevidst strategi. Støttekonsulenterne har en kultur hvor ros og accept er en del af vores tilgang i det daglige arbejde med borgerne og hvor vi arbejder med alle fortællinger – også de problemfyldte. Ved at identificere strategierne, kaster vi lys over deres værdier for hvad der var vigtigt for vedkommende – samt fremhæver færdigheder. Endvidere er det her arbejdet omkring følelser som skam, skyld og mistillid kan behandles gennem
de nye perspektiver. En anden narrativ tilgang i det daglige arbejde med barnet, den unge eller familien er, hvor vi særligt har fokus på de ydre strukturer og forventninger/normer. Det er særligt vigtigt, at der kastes et lys på omgivelserne og systemerne omkring den barnet eller den unge, således barnet eller den unge ikke (for)bliver problemet!


icdp

Vi er også eksperter i ICDP, hvor man hurtigt kan sætte fokus på samspillet i voksen-barn relationen og hvor den voksne med nye redskaber kan lære bedre ar justere sig efter barnets behov.

Læs mere

Målet med ICDP er, at gøre den voksne omsorgsperson mere lydhøre overfor barnets behov, samt forbedre de voksnes evne til at møde børn på børnenes egne præmisser. Grundtanken i ICDP er, at den bedste måde at hjælpe et barn på, er ved
at hjælpe barnets omsorgspersoner – primært forældrene. Støttekonsulentens formål i bl.a. familiebehandling er, at give familien mere hensigtsmæssige samspilsformer og styrke de indbyrdes relationer. Behandlingsarbejdet tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte families ressourcer og
udfordringer.