§52.3.6. KONTAKTPERSON
I et én til én støtte-kontaktpersonsforløb arbejder vi ud fra en anerkendende teori om helende processer, hvor tre pointer bliver referencerammen i arbejdet: at skabe sikkerhed, at skabe forbindelse med den daglige tilværelse og tilegne sig nye færdigheder.

Samværet med den unge bygger på psykoedukation og narrative samtaler, som led i behandlingsarbejdet. Den unge får dermed mulighed for at blive klogere på sig selv i forhold til hvordan kroppen og hjernen reagerer på baggrund af traumer, og således måske få en forklaring på mulige efterreaktioner.
Indsatsen fra en Støttekonsulent kan spænde fra en begrænset støttefunktion i forhold til f.eks. afklaring af indsats, forebyggende eller en mere omfattende støttefunktion, der kan yde vejledning og støtte i forhold til hele barnets eller den unges livssituation.

Kontaktpersonens opgave i et omfattende forløb er, at forholde sig til barnets eller den unges totale situation på linje med, hvad der normalt ville være forældrenes opgave.

Kontaktpersonen kan således udfylde flere forskellige funktioner, alt efter hvad barnet eller den unge har behov for – også på det nære og personlige plan.