§54 FORÆLDRESTØTTE VED ANBRINGELSE OG HJEMGIVELSE

I forbindelse med at et barn anbringes udenfor hjemmet, har man som forælder ret til en støtteperson jf. Servicelovens § 54. 

Støttekonsulenten har til opgave at lytte, støtte og vejlede forældrene i forbindelse med anbringelsen af deres barn/børn.

Støttekonsulenten samarbejder med forældrene og giver bl.a. hjælp til spørgsmål i forhold til det videre samarbejde med kommunen. Ligeledes hjælper Støttekonsulenten forældrene med forberedelse og evaluering af møder, samt at læse og forstå skriftligt materiale omkring anbringelsen eller hjemgivelsen.